Bobler

MQ7A6740

Vigga Bro fortæller. Om at bevæge sig ud og ind af tidslommer. Om den forfærdelige stank, der kom fra de tyske flygtninge, hun som barn havde stirret på med store øjne. Om sin gamle kollega med det uovertrufne talent for at dø på scenen. Om naboens kone, der ikke kunne købe en ny sommerkjole, fordi manden havde brugt pengene på ruder til drivhuset.

Om at lukke op for erindringstråde før de forsvinder som bobler i bækken.

Og om at finde ud af, hvem man er.

Bobler er den vidunderlige og magiske og meget personlige fortælleforestilling, som publikum blev forelsket i på Teatret ved Sorte Hest.


Uddrag af anmeldelse i Information af Anne Middelboe Christensen:

Hvis man overhovedet kan vælge en enkelt af sine fremtidsbobler selv, så vil jeg gerne af og til bede om en boble med Vigga Bro. Netop sådan med lysende hår og flabede tæer...

Som fortælleperformance er hendes Bobler på Teatret ved Sorte yderst charmerende oplevelse.

Nu står hun så med to skønne og muntre kvinder ved sin side: Den stovte Ida Bach Jensen, der plukker tonerne ud af sin kontrabas med autoritet og finurlighed – og den legende Birgit Løkke, der kravler rundt mellem sine mærkelige klokker og krukker og fanger lydene ind, ligesom Vigga Bro griber sine huskebobler.

Information havde Bobler på sin liste over de mest vellykkede teaterforestillinger i 2013.

Praktiske oplysninger:

Varighed:
75 minutter uden pause

Medvirkende:
Vigga Bro, Birgit Løkke og Ida Bach Jensen

Scene:
Størrelse: 3 x 3 meter
Højde: 0,5 meter eller publikumsopbygning
Lys på de optrædende.
Hvis akustikken kræver det - højtalere og forstærkeranlæg med mikrofontilslutning (eget headset medbringes).

Pris:
Version til små steder:

kr. 15.000,- plus rejseomkostninger.

Version let forstørret og godkendt til teaterforeninger, egnsteatre og kulturhuse:
kr. 18.000,- plus rejseomkostninger.

Musikfortællinger
Foredrag
Udgivelser
portraetter
Pressemateriale
Kalender
Viggas Blog
Kontakt
Forside
Erik Moseholm
FaceBook
Historiefortælling
booking
Vigga Bro - forside